Beskrivelse
Bent Rej:
I 1964 blev den unge fotograf Bent Rej sendt i byen for at fotografere The Beatles, som besøgte København. Det blev starten på nogle intense år, hvor Rej kom helt tæt på tidens største rockmusikere. Rejs billeder står som ikonisk vidnesbyrd om en tid, hvor fotografer havde nemmere adgang til musikeren uden for mange krav og restriktioner. Rejs sans for at iscenesætte og hans blik for detaljen har gjort ham til forbillede for senere generationer af musikfotografer.
I 2010 modtog Danmarks rockmuseum udstillingen ‘OnStage BackStage’ med 160 Bent Rej billeder, som du kan se udstillet på museet.